IntroduktIon I denne folder kan du finde råd om, hvordan du udfører gør-det-selv elarbejde. Det er nemlig lovligt at udføre en del elarbejde selv, hvis man ved, hvordan det skal gøres. Det elarbejde, som du ikke selv må lave, skal udføres af en autoriseret elinstallatør. Når man vil udføre elarbejde i sin bolig, skal man tage en række forholdsregler. Dem kan du læse mere om i afsnittet “Afbryd strømmen” på side 6. Denne folder giver en række instruktioner i, hvordan det lovlige elarbejde skal udføres. Instruktionerne er markeret med en, to eller tre skruetrækkere. Hvis instruktionen har tre skruetrækkere, skønner vi, at opgaven kan være svær. Du kan læse mere om gør-det-selv el på www.sik.dk. Mange af denne folders emner og instruktioner uddybes på hjemmesiden. Let Middel Svær 3
Download PDF fil